Sommeren 2020 med Corona som ekstra krydderi, drog troppen afsted på sommerlejr i Norge. 13 spejdere og 3 ledere bestod delegationen af. 23.30 mødtes vi alle ved fjernbusterminalen ved hovedbanegården og fik fordelt feltrationer og kogegrej i vores rygsække og 00.10 rullede bussen afsted mod Oslo via Sverige.
Men vi kom ikke særlig langt for ved den dansk-svenske grænse blev vi alle genet ud til paskontrol. Hvad der skulle have været et rutine check kom til at tage over 2 timer, da en gruppe pasagere ikke havde papirene i orden. Da vi endelig fik lov til at køre videre kom vi ikke særlig langt før politiet holdt os ind til siden igen for at fjerne førnævnte passagerer.
2,5 time forsent ankommet til Oslo og vores bus kørt til Kristiansand forlængst må vi vente på næste bus. forsinkelsen betyder også at vi må med taxa fra Kristiansand til Troll aktiv vores center.
18 timer og godt trætte af busser ankommer vi til centret og bliver trakteret med mad i cafeteriet. Ren luksus.


De næste 2 dage bød på silende regn så programmet måtte lægges om. istedet for en lang vandre tur med overnatning væk fra centret startede vi med aktiviteter.
Søndag startede vi med træklatring, der var 5 baner i stigende sværhedsgrad. med den sidste så svær at det fik troplederne til at genoverveje den gode ide i at kaste sig ud i det. banen sluttede med et 12 m fritfald hop.





Efter en lang frokostpause i ly for regnen stod den på vandpark og paddle boards. udstyret med våddragt, vådsko, hjelm og redningsvest padlede vi ud til vandparken og i silende regn morede vi os med forhindringsbaner, rutchebane, hoppepude og trampolin ude på vandet.
herefter kom op på nogle paddleboards. først alene og siden i par. det var svært at holde balancen, især for dem med et højere tyngdepunkt. Især Freya viste sig som et naturtalent på boardet.
tilbage på land blev resten af aftenen brugt på varme bade, pizza og pirat whist.





Dagen efter bød også på regn i stor stil, men det gjorde ikke noget, for vi skulle whitewater rafter og spille paintball.
På med våd udstyret fra sidst og afsted i busser til starten af de vilde rapids. delt op i to gummibåde trænede vi forskellige manøvre på roligt vand inden vi prøvede kræfter med 4 store rapids. særligt for de forreste i båden var det en våd men sjov fornøjelse. vi gennemløb turen 2 gange og byttede rundt i båden. til sidst prøvede vi at surfe på et af rapidsne, hvilket var ret svært.









Efter frokost skulle vi spille paintball. Vores instruktør havde dog en dårlig nyhed. Grundet den meget regn var banen blevet forvandlet til en sump så vi skulle være indstillet på at vores støvler ville få nogle seriøse tæsk. idet at vi skulle ud og vandre hele dagen om tirsdagen fik spejderne lov til at vælge om de ville spille eller ej.
størstedelen var dog friske på en omgang “WW1 trench simulation” så i silende regn, i mudder til knæene og til duggede masker fik vi spillet 3 sjove runder og fyret i alt 350 kugler af. Hårdest ramt blev Kvist der mindede os om at hvis kuglerne ramte på blottet hud kunne det godt gøre naller.
Onsdag bød på den første periodevise blåhimmel. Turen var sat og vi skulle ud og vandre. ca 800 højde meter og 16km. På mange måder en både udfordrende og anderledes måde end den danske landevejs/skov hike.
Da vi nåede til foden af fjeldet var sporet forvandlet til en lille bæk, da regnvandet forsat var på vej ned efter de sidste dages voldsom regn. heldigvis var største delen af sporet klippe og ikke mudder. terrænnet var voldsomt skiftende fra gran, til løv og bregner. steder med flad grund og steder med klipper, man skulle klatre henover. det sidste stykke på vej mod toppen var helt nøgen og goldt. her greb blæsten godt fat i os. på Vej ned gik vi langs med en større strøm/vandfald så vi altid havde friske vandforsyninger.










Nede igen var det nogle pænt trætte ledere. Her skal huskes at vi jo normalt står for planlægningen også følger med fra afstand. Gerne fra en varm lænestol tæt på en kaffe kilde.


Onsdag stak vi afsted til vands endnu engang. Denne gang i kano. 16 mand, 8 kanoer. til dem der kan huske vores tur til Susåen forrige år, var dette noget helt andet. nogle steder var der 700 meter fra kyst til kyst og vindstød kunne nemt blive en faktor.
Efter at have lært spejderne at danne “flåde” og forskellige andre sikkerhedsforanstaltninger kom vi afsted. Spejderne forstod hvornår der var plads til leg og fjol, samt hvornår de skulle spænde hjelmen og fokuserer på de krævende stykker.
sådan et var der da vi skulle krydse floden for at komme over til vores overnatnings sted, en lille Ø midt ude på floden. for nu skulle vi ikke sejle op ad vinden men på tværs af vinden. dette er udfordrende da en kano helst vil have bølger forfra og bagfra men ikke fra siden. i tætte kano par, og med instruks på hvad man gør ved kæntring, krydsede vi floden.
Heldigvis var som vor Herre der passede på os, for som vi gik igang med krydsningen løjede vinden af og solen kiggede frem.



Ankommet på øen gik vi på opdagelse. hvor kunne vi slå telte op, hvor skulle vi have lejrbål og hvor var det bedste badespot. vi var i sandhed på opdagelse.
Næste morgen sov vi længe. måske var det fordi at man bare sov bedre i et telt end i en fugtig, kold larvo, måske var det solen eller måske var det fordi vi havde brugt vores krop hele dagen.
Til morgenmad blev der lavet havregrød toppet med de blåbær der voksede overalt på øen. en enkelt kop kaffe blev det også til inden vi drog videre fra vores helt egen ø.




Tilbage i kanoerne begyndte sidste del tilbage til Troll aktiv. en tur der viste sig at være hårdere end den forgående. turen var længere end vi havde regnet med og vinden var ikke med os. I mål kom vi dog.



Om aftenen blev der endnu engang slappet af, troppen opdagede bl.a at der kunne spilles bordtennis

Fredag havde vi lejrens sidste aktiviteter, rappelling og bouldering. Igen havde troplederen styr på det. Hele troppen var klar ved lejrens store klatretårn. Vi blev derfor noget overrasket da minibusser kørte op og bad os hoppe på. klatretårnet var åbenbart for yngre deltagere, vi skulle selvfølgelig gøre det på rigtig klippe uden en masse dejlige korrekt placerede greb.
Rappeling var super sjovt, når man først fik styr på det og stollede på rebet. boulderingen var noget sværere, men alle fik prøvet og gjort deres bedste. en del lærte også at sikre.



Som en god afslutning på lejren var der stort anlagt lejrbål. jokes, sange, konkurrencer og sketches.
Lørdag morgen tog vi hjem via Oslo med fly. Det gav et par timer i Oslo til at gå på opdagelse i. Vi kan berette at der findes noget der hedder Mc Donalds i Oslo, det skulle smage vældig godt. Lederne tog en Norsk Pizza





Vi siger tak for denne gang og ser frem til næste store eventyr i troppen. Nu har vi bevist, at Englands turen ikke var en enlig svale og at spejderarbejdet i Vedbæk-Nærum gruppe er international orienteret.
Jonas