Troppens tur til Ungdomsøen

Inden vi lukkede helt ned, grundet Corona nåede troppen at være på vintertur i københavn og på ungdomsøen.

Vi tog toget til ydre Østerbro, destination: forladt børnehave ved motorvej i et kælderlokale, skulle troppen låses inde og løse et Escaperoom, hvor de skulle finde Baden Powell’s gamle spejderhat.

Herefter havde vi travlt, for vi skulle nå en special chartret færge fra Nyhavn til ungdomsøen kl.20.30.

På øen skulle vi sove i en shelter der var bygget under en gammel koldkrigs-raketstilling. Shelteren var bygget med vægge der var store låger, så man kunne ændre åbningen alt efter vindretning og evt solopgang/solnedgang. de helt sene timer blev brugt dyb inde i gangene på ungdomsøen, hvor den populære brætspilscafe Bastard havde bygget en filial i det gamle krudtkammer. vi spillede “det dårlige selskab”, “Cluedo” og “one night werewolf”

Næste morgen var planen at vi skulle op og lave æg og bacon inden vores guidede rundvisning på øen kl.10. Det var dog så koldt og blæsende, så selv den gamle tropleder kunne se ideen ved bare at spise havregryn med mælk og sukker i vores varme soveposer frem til kl.10.

Kl.10 var vi klar til vores guidede tur, eller nærmere 10.20 var vi klar, for nogle fra troppen havde formået at fare vild på det gamle søfort. Herfortalt Giv-Et-år-Spejderen Emil, som bor et helt år på øen sammen med 3 andre unge, om øens historie, de forskellige rums tidligere anvendelse Bl.a. at alle værn har brugt øen, og senest PET har haft brugt øen, I forbindelse med renoveringerne fandt de en forsejlet etage som ikke var på nogen plantegninger, her var både trukket internetkabler og radarudstyr. Spejderne ved stadig ikke hvad etagen skal bruges til da der ikke er nogen vinduer.

Troppen var særlig interesseret i at alt var fredet, så diverse skudhuller og brandmærker skulle blive.

Til frokost fik vi tomatsuppe med pasta, det var en tydelig udfordring at vi var øens første spejder-gæster siden sommeren 2019, så brændet var vådt og udstyret misligholdt, noget af en omvæltning fra det vi har til vores ugentlige møder.

Efter frokost afholdt jeg workshop om planlægning og afvikling af møder med henblik på at troppen snart er gamle nok til selv at være ledere i de yngre enheder.

alt i alt en rigtig fin tur

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s