Ulvene

Ulvene i Vedbæk-Nærum gruppe er stedet, hvor eventyr opleves, venskaber findes, og udvikling sker igennem leg.

Vi er 25-30 unge spejdere primært fra Vedbæk- og Trørød Skole, men vi har også spejdere fra andre skoler i Rudersdal Kommune.

Man er Ulv, når man går i 2.- 3. klasse, og vi har møde hver onsdag fra 18.00-19.45. Vi er på flere weekendture om året og en lidt længere lejr i skolernes sommerferie.

Hos Ulvene er vi afhængige af forældrestøtte til eksempelvis afvikling af møder og transport.

Hos ulvene er vi altid udenfor uanset vejret.  De fleste børn, som starter til spejder, starter hos ulvene. Vi er derfor eksperter i at byde velkommen og få nye venner, og vi kan rumme alle.

Vi er seje, vilde, gode kammerater og altid friske på nye venner.

Der er i øjeblikket lukket for optag af flere ulve efterår 2022, men det er muligt at komme på venteliste ved at skrive til enhedsleder Anne-Sophie Lohse, as@abel-lohse.dk.