Den 8.-10. Juni går turen til Glumsø, hvor vi har fået lov til at bruge Herlufmagle Spejdergruppes fremragende Friluftzone. Det er et sted, som demonstrerer det bedste indenfor udendørs faciliteter og når der tilmed er en god indendørshytte og nogle smukke naturområder i nærheden, er det et oplagt sted for dette års gruppeweekend
Turen opdeles så det fra fredag kl.18 til lørdag kl.12 er enhederne selv, som afholder aktiviteter og resten af turen vil der være aktiviteter i blandede patruljer til og med søndag. Der vil være plads til leg, eventyr i skoven og en kop kaffe til ledere og forældre. Lørdag vil der ydermere være en stor Grill fest. Ulvene vil sove i bivuak og Junior/Trop spejderne i hængekøje, begge dele kræve liggeunderlag og sovepose.
Pakkeliste kan findes på: https://vedbaekspejderne.dk/pakkeliste/
Bæverne
Vi mødes lørdag kl.9 ved spejderhuset i Vedbæk her kører vi sammen mod Friluftzonen og lørdag kl.20 slutter vi og er tilbage i Vedbæk kl.21.30. Forældre er velkommen til at blive hele dagen og hygge med os andre. øvrige forældre melder tilbage om hente og bringe
Ulvene
Vi mødes fredag kl.18 ved spejderhuset i Vedbæk og køre i fyldte biler op til Friluftzonen. Lørdag formiddag vil der være aktiviteter i højden. Vi slutter søndag kl.12 i Friluftzonen og er tilbage kl.13.30 i Vedbæk. Turen er for både mandags og onsdags ulve. meld tilbage om hvem der kan hente og bringe
Junior/Trop Spejderne
Vi mødes fredag på Vedbæk station kl.18 på perronen mod København, her skal vi på en vild rejse hele aftenen og slutter sent i Friluftzonen. Vi slutter søndag kl.12 i friluftzonen. hvor vi skal afhentes af forældre og er tilbage kl.13.30 i Vedbæk.
Turen koster 250kr for Ulve, Junior og Trop Spejdere og 150kr for bævere. Ved tilmelding skal i melde tilbage om i køre ud/hjem og om spejderen måske bager en kage. Tilmelding senest søndag d.3 Juni tilmelding sker til Lise Foged på mail: Foged@post12.tele.dk og mobilpay med spejderens navn til 21259536
Adressen er: Sletskovvej 5, 4160 Herlufmagle
Forældre er velkommen til at tage del i weekenden og bidrage til, at det bliver en god oplevelse for alle. Gruppeweekenden er en fin lejlighed for at se hvor stor gruppen er og tilbringe tid med dem man måske gik til spejder sammen med sidste år.
På vegne af lederne
Jonas