Intro til Hjemmespejd for ulve

Hej ulve – Velkommen til Hjemmespejd!

Vi savner vores møder, men når vi nu ikke må eller bør mødes, så kan vi lave noget spejd sammen – hver for sig.

De næste 7 uger vil I få 2 opgaver hver uge. En pioneringsopgave og en mere kreativ opgave. Det er selvfølgelig frivilligt at deltage. Hvis I deltager mindst 5 uger, så gør I jer fortjent til Hjemmespejd-mærket. Vi håber, at I vil deltage alle 7 uger.

Pionering er når vi bygger med rafter og reb. Det bruger vi til at bygge ting til en lejr som: indgangsport, borde, bænke, grydeophæng og meget andet. Vi kan også bygge broer, tårne, kraner, slæder, læ, bivuakker og forhindringsbaner. Kun fantasien sætter grænser. Det kræver at man kan nogle stik, knob og besnøringer, og det vil I lære her til Hjemmespejd. Så kan vi bygge noget vildt og sjovt sammen når vi må mødes igen.

Til de kreative opgaver, så skal I bruge jeres opfindsomhed.

Hver uge sender vi et link til jer til ugens opgave, der ligger på vores hjemmeside.

Alle jeres løsninger skal I tage et billede af og MMS’e til Nicolai på 30758919. Så kommer billederne på hjemmesiden, og I kan se hvad vi alle har lavet. Måske den del af jeres familie, som I ikke kan se for tiden, også gerne vil følge med.

Man er noteret for en uges deltagelse, når Nicolai har modtaget et billede af løst pioneropgave og et billede af løst kreativ opgave. Husk at skrive spejderens navn sammen med billedet, så vi ved hvem det er fra.

Nu tænker I måske, at I hverken har rafter eller reb til at øve pionering med. Derfor har vi en lille gave til jer: I vindfanget ved hytten står en kasse. I kassen er der en pose med navn til hver af jer. I posen finder I jeres pioner-øvesæt: 2 knob-reb og 3 pinde. Det er hvad I skal bruge til alle øvelserne. Posernes ligger klar ved spejderhytten fra mandag 18. januar kl. 12 og indtil søndag 7. februar kl. 16. Herefter skal man lave aftale med Nicolai.

Derudover så gensender vi vores pioner-folder til jer via mail. I den er der forklaring på de stik, knob og besnøringer vi skal igennem pånær 8-tals-stikket.

Vi glæder os til at se jeres billeder. Lad os så komme i gang!

Spejder hilsener,

Nini, Philip og Nicolai

Praktisk til forældrene:

  • Da ulvene er 2. og 3. klasser, så er vi afhængige af, at I som forældre hjælper ulvene med opbakning, læse opgaver og sende billeder.
  • De ugentlige opgaver er designet til at kunne klares på ca. 1 time. Dette for ikke at belaste jer mere end hvad I ellers cirka vil bruge på at hente og bringe ugentligt. I bestemmer selvfølgelig selv tidspunktet i løbet af ugen.
  • Det er meningen at børnene lærer noget og har det sjovt. Børnene skal kunne løse opgaverne selv, men I må meget gerne gøre det sammen med dem.
  • Angående indsendte billeder: Vi har samtykke fra de fleste af jer til at  lægge billeder af jeres børn på vores hjemmeside. Hvis der er ansigter af andre personer eller spejdere, som vi ikke har fået samtykke fra, så lægger vi selvfølgelig ikke billederne på nettet. Nicolai sender en mail til jer med jeres barns status på dette. Hvis I ønsker status ændret, så giv Nicolai besked.
  • Hvis man ikke kan finde tid eller mulighed en bestemt uge, så godtages besvarelser op til 2 uger senere, men vi håber ikke dette bliver reglen.
  • Vi håber, at I vil afhente poserne med pioner-øvesæt så hurtigt som muligt, da de står ubevogtet ved hyttens indgang. Husk forsamlingsforbuddet på 5 personer og 2 meters afstand familierne imellem.
  • Ang. smitterisiko for øvesæt: Både reb og pinde har ligget uberørt i +48 timer i opvarmet tørt miljø uden kontakt. De er herefter pakket med handsker og mundbind.
  • Hvis I har spørgsmål så er Nicolai klar på 30758919 og mail.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s