Junior program for efterår 2023

Herunder finder du juniorspejdernes program frem til jul. Der kan komme enkelte rettelser og tilføjelser i løbet af sæsonen, men sæt kryds kalenderen for shelterturen, der også er den rituelle optagelse af de nye juniorspejdere i enheden.

Arrangementer (ikke tirsdagsmøder) er markeret med grønt, og aflyste møder med gråt.

Til foråret er der flere arrangementer på programmet: Vandretur (40km/50km), DM i spejd, Kampen om Næsby, og så barsler vi med en kanotur og måske en ekstra sheltertur. Mere herom hen imod jul.

Vi er et stort lederteam på 5 personer, men dette dækker også over ledelse af troppen, der har møde samtidigt. Anne-Sophie, som de oprykkende ulve kender fra sidste og forrige sæson forventes tilbage i lederteamet omkring jul.

Tirsdagsmøderne er fra 18.15 – 20.00 af hensyn til flere af drengene, der har fodboldtræning til kl. 18. De kommer bare så hurtigt, som de kan, så finder vi ud af det. Bemærk, at dette ikke gælder alle dem uden undskyldning. Vi starter 18.15 og ikke i intervallet 18.22-31.

Vi glæder os til at komme i gang.

Spejderhilsener,
Rasmus, Dan, Philip, Morten, Anne-Sophie og Nicolai

    Skriv en kommentar