Distriktssommerlejr 2019

Årets sommerlejr gik til Arresøcentret hvor hele Ermelunden distrikt fra de yngste bævere til ældste rovere lå på lejr. Temaet for årets sommerlejr, var kongeriget Ermelunden. Vi fik bygget en kirke i tak til gud for den kongelige familie, indført vores egen valuta (Rie dalers, opkaldt efter vores distrikt chef Rie), bygget en by af rafter og telte, optrænet en hær af riddere og soldater og på hiken fik vi nyt land hjem til kongeriget.

Tirsdag aften havde vi en stor fest med karneval og fest banket betalt af kongen som tak for vores gode indsats. Desværre løb budgettet lidt løbsk, istedet for at bruge 15% af vores skatte indtægter kom vi til at bruge 1500%. Det betød at næste dag var lønnen lav og skatten høj (95%)

Herfra udviklede sig en undergrundsbevægelse med et sort marked og modstandsfolk. Torsdag kom revolutionen, kongen blev forvist til eksil og sammen valgte vi en demoktratisk leder, fra pragmatik partiet.

For vores lokale gruppe, var distriktssommerlejren en stor succes. Vi deltog med mere end 65 spejdere her iblandt en canadier og 23 englændere. Det var med til at give vores yngste spejdere en oplevelse af at være på en international spejderlejr.

Af større begivenheder kan nævnes hiken mandag, ulvene gik 22.5km og junior/trop gik 40km med en overnatning væk fra lejren. Tirsdag stod vores gruppe for fællesmiddagen for 450 personer, herunder tilberedning af 150kg spare-ribs. Torsdag formiddag tog vi i svømmehalen og om aftenen var der skybrud kombineret med natløb.

Det har som altid været en fornøjelse at have jeres unger med på lejr. En stor tak skal lyde til gruppens ledere som gjorde dette muligt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s