Velkommen i 2019

2018 var året hvor Vedbæk-Nærum gruppe rundet 100 medlemmer i alle aldre, og samtlige enheder oplevede fremgang. Bæverne fik tilgang af rutinerede Lea og flere af vores ældste spejdere, der sammen med Sigrid har sikret, at bæverne kan rumme flere børn, end nogensinde før.

Ulvene så et helt nyt leder team i form af de 3 herre: Mads, Nicolai og Dan. Ulvene er forsat vores største enhed med mere end 25 medlemmer,, der med en næsten ligelig køns fordeling, viser at spejder er for alle.

Hos Juniorerne har man været på DM i spejder, kanoture og vandreture med troppen, flået, parteret og tilberedt en Vrå over bål. Der er blevet tæsket mærker igennem og fokuseret på klassisk spejder arbejde. Enheden har generelt været præget af et højt energi niveau.

2018 var også året, hvor vi for første gang i 5 år kunne oprette en reel trop enhed. Troppen har været på international sommerlejr i England, for første gang i mere end 25 år. Været på mange ture med juniorene, arrangeret og taget ansvar for gruppen med konstruktion af den nye lounge og lavet møder for de mindre enheder. I november nåede ansvarsfølelsen og friheden nye højder, da de i en uge boede i kollektiv.

På gruppe niveau, afviklede vi en gruppeweekend i Herlufmagle med stor success, som forventes gentaget i 2019. Vi afsluttede vores bålhytte projekt med etablering af permanent strømforsyning i vores bålhytte. Vi fik afsluttet tvisten, om hvem der bar ansvaret for ødelæggelsen af vores grund, som krævede nyt drænings system, vi vandt sagen, grunden blev drænet og resultatet har været en grund, der har indbudt til væsentligt flere aktiviteter.

På national plan har vi haft Landsmøde, hvor vi associerede det muslimske spejderkorps Semerkand, så endnu flere børn og unge kan blive spejdere. vi ændrede kravet til at være spejderleder, så det ikke længere kræver medlemsskab af et kristent trossamfund for at være leder, men derimod et løfte om at arbejde med, og forkynde det kristne budskab. En positiv men også problematisk nyhed, er at vi er flere spejdere end vi har været siden 1980’erne, men at vi også har mere end 5000 på venteliste grundet manglen på ledere.

Vi grupper, står derfor overfor en udfordring, for hvordan vi i 2019 kan rekruttere flere ledere, så vores succes kan forsætte og alle børn, der vil, kan blive en del af verdens stærkeste fællesskab, også i 2019.

i 2019 har vi allerede nu en god ide om hvad spejderåret vil indeholde. Vi skal igen være samlingspunkt, for hele lokalområdet, ved den årlige tøndeslagning til fastelavn. I år forventes de største spejdere, at kunne stå for denne opgave, og ikke lederne som tidligere år.

I slut April skal junior og tropspejdere til Frederiksværk, for at forsvare vores titel som vindere af distriktsturneringen, som vi vandt for to år siden, da vi selv var værter for arrangementet i Vedbæk.

I juni vil der både være gruppeweekend, som igen i år går til Herlufmagle. Venskabs lejr for ulvene med Espergærdegruppe og sidst men ikke mindst skal vi fejre gruppens 40 års jubilæum og fejre, at gruppen er i en aldrig set bedre tilstand.

i August skal hele gruppen på distriktssommerlejr på Arresøcentret. Bævere og ulve skal kun med nogle dage, mens junior og tropspejderne tager hele lejren med, som løber fra 3.-10. August. Vores ældste spejdere får også oplevelsen af at være værter for 22 engelske spejdere, som kommer med på lejren. Meget mere om det senere.

Efter ferien, er drømmen at junior og tropspejderne skal splittes på 2 forskelige mødedage, det vil kræve flere ledere, men vi tror på det er et naturligt step at tage og vil gavne indholdet og kvaliteten af møderne, at enhederne kan være sig selv.

2019 bliver også året hvor Spejdernes Ø/ungdomsøen åbner. Efter 5 års renovering og på en pris på over 390 millioner, glæder vi os til at åbne det gamle Middelgrundfort op, for hele danmarks ungdom. vi vil vise Danmark og resten af verden, hvad spejder bevægelsen er. Hvordan vi sammen kan løse vores fælles store udfordringer og udvikle hvad det vil sige at være ung i Danmark.

2019 er lige startet og i Vedbæk-Nærum Gruppe kan vi kun sige: “Vel mødt, og lad os så komme i gang”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s